Dækbark – et grønt valg

 

miljøvenligt dækbark

 

Dækbark er ren naturmateriale, som både pynter og gavner i din have.

Med dækbark i dine bede holdes lyset ude og ukrudtet nede. Du slipper helt for at overveje kemikalier og sprøjtemidler – og samtidig slipper du for de mange timers lugning, der typisk skal til i kampen mod gærdesnerlen, troldheksene eller den vildtløbende skvalderkål.


Dækbark er effektivt hele året rundt

Dækbark styrker generelt mikrolivet i din jord. Og den er ikke bare effektiv om sommeren, hvor den holder lyset ude og holder på fugten i jorden. Dækbarken er også effektiv som beskyttelse om vinteren, hvor den fungerer som isolering og beskytter dine planter mod den hårde frost.

 

Granbark fra de svenske skove

Hos Aars Anlæg har vi valgt at arbejde med en skøn granbark, som er et spildprodukt fra træproduktionen i de svenske skove. Der fældes altså ikke træer for at lave træbark. Tværtimod sørger vi for at få gavn af hele det træ, der er blevet fældet.

 

Værd at huske, når du skal have lagt dækbark

Inden, du skal have lagt træbark ud i din have, er det vigtigt, at du har rengjort dine bede. Ukrudtet skal være væk. Ellers kan det ende med at have styrke nok til at arbejde sig op igennem barken. Til gengæld vil vi jo gerne have skabt gode betingelser til havens planter. Derfor er det vigtigt, at du tilfører kvælstof til jorden, inden udlægning af barken.

Ved udlægning rives dækbarken. Ved at rive barken, får den god mulighed for at falde sammen, så den ikke blæser væk. Samtidig skabes et dejligt naturligt look, som gør, at barken passer smukt ind med resten af havens træer, buske og planter. Granbarken beholder sin smukke brune farve. Men husk at lægge barken i et lag på 12 cm.

 

Dækbark er af gode grunde et populært og meget miljørigtigt valg, når du vil ukrudtet i haven til livs

Vil du passe på din have og miljøet og have en pris på dækbark til din have, kan du altid kontakte os for en uforpligtende pris. Vi leverer i hele Danmark.